Topfart ligger i generne hos den tidligere verdensmester i sprint grundlægger af virksomheden, Mario Cipollini: NK1K bærer hans DNA, er lynende hurtig og alligevel velegnet til lange distancer.
Monocoque carbonrammen med 1K-finish er aerodynamisk optimeret, hvilket du kan se ved første øjekast på sædet og det forreste underrør, som omslutter dækkene tæt som en tidskørselscykel. Den aerodynamiske sadelpind med integreret sadelpindsklemme fortsætter dette designsprog.
Mens hovedrøret fortil er designet med stor styretøjsstivhed, er sædebenene blevet holdt slanke, hvilket giver mere dæmpning bagtil. Det betyder, at selv lange strækninger på ujævn asfalt er lettere at holde ud.
Geometrien er også blevet optimeret med hensyn til stack/reach-forholdet til fordel for en mere afslappet siddeposition.
Den interne kabelføring skaber derudover et rent design og aerodynamiske fordele.
Perfekt koordineret udstyr
Mens traditionsbevidste italienske mærker længe har været tilbageholdende med at montere skivebremser på racercykler, tilbyder Cipollini nu også mulighed for skive- eller fælgbremser på dette stel. Denne version af NK1K bruger de kraftige hydrauliske skivebremser fra Shimano. Dura-Ace-R9270-skivebremsesystemet med SERVO-WAVE-teknologi giver mulighed for optimal dosering og kontrol. Denne generation kræver mindre vedligeholdelse og er mere støjsvag end nogensinde set tidligere. De nye Dura-Ace-bremsegreb ligger ergonomisk godt i hånden, og grebsbredden kan justeres individuelt.
På denne version af NK1K har man monteret den komplette Ultegra Di2-gruppe R9200, som takket være Shimano Shadow+-teknologien garanterer hurtige og glidende gearskift. Den er meget let, elektronisk og som noget ret nyt stort set trådløst, hvilket igen bidrager til det stilrene design, giver mulighed for et bredt gearområde samt mulighed for tilpasning via Shimano E-Tube-appen og smartphone. Som det sig hør og bør i topklassen, får du fremragende håndværk med store dele i carbon og titanium. Tolv gear med et semi-kompakt dobbeltkædeblad med 52 og 36 tænder foran kombineret med en stor kassette med 11 til 34 tænder gør alle bjerge til en leg for dig. Den brede graduering giver også nok fart på fladt terræn.
Alle komponenterne i Di2-gruppen er kompakte og aerodynamisk designet, så de passer perfekt til karakteren i dette NK1K-rammesæt.
Fans af struktureret, watt-orienteret træning vil være glade for Ultegra powermeteret på krankboksen.
I valget af hjul er Cipollini tro mod den italienske sjæl. Campagnolo BORA WTO-fælgene af høj kvalitet med 45 millimeter fælgehøjde fuldender på bedste vis den samlede pakke både teknisk og visuelt.
Resultatet af intensiv forskning
Mario Cipollini investerer megen tid og lidenskab i forskning og udvikling for hele tiden at udvikle innovative og højtydende rammedesigns, som på én og samme tid både er yderst æstetiske og følelsesmæssigt tiltalende. Hans team i virksomhedens hovedkvarter i Verona består af nogle af de bedste ingeniører inden for branchen.
Mærket er baseret på transparante produktionskæder og italiensk håndværk: Cyklerne udvikles og produceres også i vid udstrækning i Italien, og nogle trin udføres sågar i hånden. Carbonlamineringen finder sted hos Cipollini Bike Centre i Bosnien under ledelse af italienske eksperter. Cipollini tester materialet sammen med professionelle hold, som mærket også delvist sponsorerer.
NK1K er UCI-kompatibel, men ambitiøse hobbyryttere med en forkærlighed for italiensk design vil have lige så stor fornøjelse af denne racercykel.
Du får en hurtig, aerodynamisk cykel med stor styringspræcision, men hvor der samtidig også er blevet lagt stor vægt på siddekomforten. Velgenet til alle, der foretrækker en alsidig Endurance cykel frem for en cykel kun til tidskørsel.
Detaljer
- Pedaler medfølger:
Nej
Find passende pedaler
























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.