For den tidligere verdensmester i sprint og grundlægger af virksomheden, Mario Cipollini, var der kun superlativer i cykelsporten, og det gælder den dag i dag også for hans high-end racercykler.
Dolomia-stellet er det letteste i Cipollini-serien, og det fremstilles ved hjælp af virksomhedens egen TCM-teknologi (True Carbon Monocoque). Her er der ikke bare tale om en konventionel monocoque ramme, for rammen er faktisk lavet i ét stykke, uden at bagstellet efterfølgende er sat på, som det er tilfældet med de fleste kommercielt tilgængelige monocoque rammer. Dette giver en høj grad af stivhed ved lav vægt, hvilket også hjælpes godt på vej af 3K-finishet på carbonlamineringen. I størrelse M vejer rammen kun 780 g.
Geometrien er optimeret til hver rammestørrelse, hvilket gør cyklen meget responsiv.
Optimeret aerodynamik
Takket være en særlig konstruktion af gaffel og headset sikrer den helt igennem interne kabelføring et rent design og aerodynamiske fordele. Sadelstængerne er også aerodynamisk optimeret. Gaflen er lige og giver dig en direkte styrefornemmelse.
Perfekt afstemt udstyr
Mens traditionsbevidste italienske mærker længe har været tilbageholdende med at montere skivebremser på racercykler, bruger Cipollini nu også de kraftfulde hydrauliske skivebremser af mærket SRAM.
Denne version af Dolomia er udstyret med SRAM´s lette premium-gruppesæt, Red-eTap-AXS, som giver præcise og glatte elektroniske gearskift. Det er trådløst, hvilket igen gavner det stilrene design, og takket være X-Range-systemet giver det et bredt, fint gradueret gearområde samt mulighed for tilpasning via SRAM AXS-appen og smartphone. Tolv gear bagpå og et dobbelt kædeblad med 48 og 35 tænder foran i kombination med en kassette med 10 til 33 tænder giver dig mulighed for at finde det rigtige gear i enhver situation.
Fans af struktureret, watt-orienteret træning vil være glade for QUAQ-powermeteret på krankboksen.
Carbonstyret fra Deda og de lette hjul fra Tune Schwarzbrenner er sammen med de hurtige 25 millimeter Vittoria dæk med til at presse den racerorienterede cykel ned på en samlet vægt på langt under 7 kg. Denne version af Dolomia ligger med sine kun 6,53 kg endda under UCI-specifikationerne.
Resultatet af intensiv forskning
Dolomia er en kraftfuld og adræt, men velafbalanceret allrounder, der klatrer letfodet, glider ligeud og sikkert kommer gennem svingene. Med en dækhøjde på 29 millimeter, som skyldes de hydrauliske skivebremser, kan du opnå en god komfort.
Mario Cipollini investerer megen tid og lidenskab i forskning og udvikling for hele tiden at udvikle innovative og højtydende rammedesigns, som på én og samme tid både er yderst æstetiske og følelsesmæssigt tiltalende. Hans team i virksomhedens hovedkvarter i Verona består af nogle af de bedste ingeniører inden for branchen.
Mærket er baseret på transparante produktionskæder og italiensk håndværk: Cyklerne udvikles og produceres også i vid udstrækning i Italien, og nogle trin udføres sågar i hånden. Carbonlamineringen finder sted hos Cipollini Bike Centre i Bosnien under ledelse af italienske eksperter. Cipollini tester materialet sammen med professionelle hold, som mærket også delvist sponsorerer.
Dolomia har professionelle gener, men ambitiøse hobbyryttere med en forkærlighed for italiensk design vil have lige så stor glæde af racercyklen.
Detaljer
- Pedaler medfølger:
Nej
Find passende pedaler



















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.